S.A.T. har ingen intention om at forsøge at påvirke butikspersonalet til at gøre en ekstra indsats for at sælge briller. S.A.T. ønsker blot at understrege, at denne kombination af afsætningsparametre giver optimale salgsmuligheder.
Produktdesign og kvalitet:
S.A.T. følger nøje markedet for at matche de aktuelle kollektioner med den øjeblikkelige modetrend. S.A.T. prioriterer derfor produktdesign og kvalitetssikring meget højt.
S.A.T.'s briller produceres i Fjernøsten, hvor virksomheden sammen med erfarne brilleproducenter udvikler og designer modeller til enhver type og smag. S.A.T. har konstant nyheder på vej ind i sortimentet og S.A.T. designer gerne specialmodeller, såfremt dette måtte ønskes. Specialmodeller forudsætter dog køb over et vist minimumskvantum.
S.A.T. garanterer, at alle brillestel kan godkendes i henhold til EU's test vedr. nikkel og at sikkerhedsbriller er godkendt i henhold til EU's test vedr. sikkerhedsbriller. S.A.T.'s solbriller er alle forsynet med UV 400 solbrilleglas.
Kollektioner:
S.A.T. fremlægger forslag til kollektioner og præsenterer brillemodeller, der er tilpasset de forskellige butikskoncepter.
S.A.T. sikrer, at de kollektioner og modeller, der sælges i de forskellige butikskæder, ikke forefindes i andre kæder, der serviceres af S.A.T.
Prispolitik:
S.A.T. indkøber selv alle briller direkte i Fjernøsten og undgår derved fordyrende mellemled. S.A.T. satser bevidst på at ramme det rigtige prisleje i forhold til forbrugernes opfattelse af produkterne.
S.A.T. arbejder med forskellige prisgrupper og S.A.T. vil altid præsentere flere brillemodeller indenfor hver enkelt prisgruppe.
Fakturering:
Betalingsbetingelser: Netto 30 dage.
Fakturering kan ske til en cental regnskabsenhed eller direkte til butik. Fakturering kan også ske via EDI.
Kampagner og kampagnepriser:
S.A.T. kan tilbyde specielle kampagner til specielle kampagnepriser. I forbindelse med sådanne kampagner forudsættes det, at alle butikker i en kæde deltager, og at butikkerne aftager et forud fastsat antal briller. Til gengæld er der efterfølgende fuld returret på kampagnebrillerne.
Varemærke og mærkning:
S.A.T. har registreret en række varemærker (design og navne). Såfremt en butikskæde ønsker eget varemærke kan S.A.T. fremlægge forslag hertil.
Alle S.A.T.'s produkter vil være mærket med stregkode og pris.